KONTAKT

Se, hvordan du sparer tid og forstyrrer minimalt

juni 10, 2020

Opdag nye features, der får dig hurtigt videre og sparer dig og dine kollegaer tid med færre klik i hverdagen.

Denne gang ser vi nærmere på, hvordan du sparer tid med færre forstyrrelser. Det indbefatter både WMS, beskedmodulet, IoT integrationer og en afstandsfeature:

 

 


 

WMS hopper direkte ud i appen

Med WMS direkte i appen bliver hverdagen nemmere for både GIS afdelingen, administrationen og de mobile medarbejdere.

GIS afdelingen jubler måske ligefrem. De slipper nemlig for at bruge tid på at eksportere og importere kortlag manuelt.

Når GIS medarbejderne retter i kortlagene, slår rettelserne igennem med det samme på kortet i Job+ appen.

For de mobile medarbejdere og administrationen bliver denne type telefonsamtale overflødig:

Mobil medarbejder: ”Jeg står ud mod hovedvejen, er træet på hjørnet på privat eller offentlig vej”?
Administrationen: ”Er det træet på venstre eller højre side”?

WMS direkte i appen betyder nemlig, at medarbejderen kan nu lynhurtigt orientere sig i det relevante kortlag på kortet i appen. Og derfor er han/hun ikke længere i tvivl, om opgaven fx er på privat eller offentlig vej.

Men risikerer medarbejderne ikke at skulle vente længe på, at kortet henter data? Når nu vores omfattende kortdata udstilles direkte i appen?

Nej, faktisk ikke. Det er det, der gør dansen imellem WMS og Job+ endnu mere genial:

Kortet henter nemlig kun kortinformationer for det område, som medarbejderen står på eller vælger. Relevante kortlag for positionen bliver derfor lynhurtigt hentet frem.

Medarbejderne kan selvfølgelig også frit slå kortlagene til og fra – med valg af alt fra vejkategorier, husnumre, streg- og polygonindikationer.

Se, hvordan det virker i videoen:

 

Skal vi se på, om det også kan spare jer for minimum en håndfuld opkald om dagen?

JA TAK

 

 

 


 

Beskedmodul: Send til flere uden at forstyrre på tværs

Forsøger du at holde tungen lige i munden, imens du sender den samme besked enkeltvis til hver af de berørte medarbejders enheder?

Så er der tidsbesparelser i luften for både dig på kontoret og på farten.

I Synchronicers beskedmodul kan du nemt vælge en gruppe medarbejdere – eller hurtigt vælge de medarbejdere, som du vil underrette direkte i Job+.

Men det er ikke det eneste smarte ved beskedmodulet.

Det er nemlig lagt en ekstra godte ind:

Når du sender én samlet besked til en gruppe medarbejdere, så modtager du nemlig svarene, som hvis du havde sendt beskederne enkeltvis.

Smart, ikke? Så undgår du, at alle modtagerne bliver forstyrret, hver gang en af de andre medarbejdere melder tilbage.

Se beskedmodulet i action i videoen herunder:

 

Skal vi se på, hvordan du bruger beskedmodulet bedst muligt?

JA TAK

 

 

 


 

“Jeg er fuld”, sagde Mr. Fill

Det er sød musik i ørerne, når du vel at mærke får den melding i Synchronicer.

Men lige den del er ikke nyt…

I de seneste to år har BigBelly skraldespande nemlig flittigt rakt hånden op i Synchronicer hos blandt andet Gladsaxes driftsafdeling og Nordsjællands Vej & Park, når det er tid til en tømning.

Og det kan mærkes på ressourceforbruget og optimering af ruteplanlægningen. Fordi de kan nøjes med at lufte skraldebilerne på ruter til skraldespande, der rent faktisk har behov for tømning.

Men hvad er så det nye?

Det nye er, at WasteControl og Mr. Fill nu også er på banen med et lille vink til Synchronicer, når de er fulde.

Og selvom du arbejder med et mix af smarte skraldespande og andre IoT sensorer, så er det stadig enkelt og overskueligt at holde samlet styr på dem alle i Synchronicer.

Synchronicer viser nemlig alarmer fra fx WasteControl, BigBelly og Mr. Fill på én samlet liste i opgavestyringen.

Vil du også have samlet og systematiseret alarmer fra jeres sensorer, når de kræver lidt opmærksomhed? Vi giver dig overblik over, hvor du kan optimere med IoT i Synchronicer.

JA TAK

 

 

 


 

Når afstanden er vigtig

Har du tit behov for at dokumentere til en kunde, at opgaven er færdiggjort?

Eller har du brug for en hjælpeindikator til at sikre, at tidsforbruget er registreret korrekt?

I Synchronicer Opgavestyring kan du få vist den præcise afstand fra opgaven, medarbejderen havde, da opgaven blev markeret færdig.

Du klikker blot ind på opgaven og vælger fanen ”Afstand”. Her ser du detaljer på, hvor langt medarbejderen var fra opgaven, da den blev meldt færdig.

På den måde kan du altid melde korrekt information eller dokumentation tilbage til din kunde. Eller hurtigt finde frem til, om tidsregistreringen er retvisende.

Vil du give medarbejderne en ekstra hånd med at få færdiggjort opgaven på opgavestedet?

Så kan du få Job+ appen indstillet til en afstandsbegrænsning ved færdiggørelse af opgaven.

Når afstandsbegrænsning er aktiveret, får medarbejderen en advarsel op i appen om, at han/hun er længere væk end fx 400 meters radius fra opgavestedet, når opgaven forsøges afsluttet.

Se, hvordan du finder afstanden i videoen:

 

Skal vi se på, om I kan få mere retvisende tidsregistrering og dokumentation?

JA TAK

 


Bruger du Synchronicer optimalt? Skriv til os, så laver vi en vurdering på, om du kan arbejde smartere på kortere tid.

 

Fik du set alle de nyeste guldkorn?

 

Se flere nyheder